|
|
"BE BRAVE - even if you're not, pretend to be (no one can
tell the difference!)"
Heeeej venner!
Ok, nu skal det altsaa ske...jeg ved, jeg ikke har vaeret alt for
god til at
skrive, men tiden flyver afsted!! Kan slet ikke fatte, at jeg
allerede har
vaeret her 1,5 maaned. Sidder i en gammel roed skolebus, der er
lavet om til
en internetcafe og hoerer Santana, mens jeg forsoeger at sammenfatte
den
sidste tids intense oplevelser. Har vaeret ude og gaa paa Franz
Joseph
glacieren i dag i pragtfuldt solskin og set de mest fantastiske
is-formationer.
Men jeg maa hellere starte fra begyndelsen, saa hent en kop kaffe,
laen dig
godt tilbage i stolen og forestil dig et landskab af snebeklaedte
bjergtoppe, groenne "kroellede" bjergskraaninger og
floder, der snor sig som
fede pythonslanger gennem en uendelig have af gyldne sletter. I
baggrunden
skimter du den kilometer lange kystlinie, hvor brusende boelger
slaar mod
barske klipper og bloede sandstrande, mens palmetraer langsomt
danser fra
side til side. Ok, er du der? Saa lad os fortsaette..
Jeg besluttede mig ret hurtigt for at koebe min egen bil. Har koebt
en
Mitshubishi Sigma fra 1984 i en "pragtfuld" metallisk
pistachegroen farve
med chokoladebrunt enterior...saa grimt at det rent faktisk er ret
trendy.
Har kun haft to mindre "uoverensstemmelser" med den,
foerste gang, da
benzinpumpen broed sammen efter blot 200 kilometer - stod i 2 timer
i
tusmoerket og ventede paa Falck sammen med tre ungarnske bachelors.
Anden
gang, da baghjulene var saa taet paa at eksplodere, at jeg kunne
foele
metallet stikke ud fra hjulene. UPS! Men bortset fra det, er hun et
fantastisk "ride" - kalder hende Miss Twilight, fordi hun
broed sammen i
tusmoerket (slemme pige!), men mest af alt, fordi hun bare ligner en
droem i
tusmoerket. Og saa er jeg ellers blevet lidt af en go-card koerer
med alle
de snoede bjergveje..Ok, nok om biler!
Startede i den nordlige del af sydoen, vinomraadet Malborough og
koerte til
Kaikora, hvor delfiner moeder mennesker, og mennesker moeder hvaler.
Saa
spermwhales(?) og var ude og svoemme i tre timer med over 300
delfiner. Helt
fantastisk oplevelse! Sprang af baaden ud paa dybt vand og laa og
spraellede
i vandet, mens jeg lavede uderlige lyde for at tiltraekke deres
opmaerksomhed. Kunne ikke lige faa titelmelodien fra "JAWS"
ud af hovedet de
foerste 5 min., mens jeg laa med bunden i vandskorpen og ventede paa
de
foerste delfiner. Slugte flere liter vand, da de foerste dukkede op
og
cirklede omkring mig for at checke min svoemmefaerdigheder (ikke alt
for
imponerende skulle jeg hilse og sige). Men det var en fed, fed FED
oplevelse! Sluttede dagen med at campe ved foden af Mount Fyffe, som
jeg
besteg dagen efter (kun 1507 m men temmelig stejlt bjerg).
Fra hav-paradiset koerte jeg til en af sydoens stoerste byer, en
lille
universitetsby Christchurch, hvor jeg indlogerede mig paa De Frauen
ReiseHause...jeps, troede jeg skulle dele vaerelse med 20
storspruttende
tyske lebber, men det viste sig (heldigvis) kun at vaere tilfaeldet
for ca.
halvdelen. Saa jeg overlevede en hel nat fyldt med japanske, tyske
og
israelse kvinder. Tog videre naeste dag til Akaroa, en vulkansk
halvoe, der
lever stort paa at saelge sig selv som French Settlement. Saa alle
gadenavne, efternavne, hestenavne, bagere og restauranter har en
klang af
"franskhed" over sig...uden dog at kunne stave rigtigt!
Blev her et stykke tid, hvor jeg roede kajak og kom i kontakt med et
skoent
hesteudlejningssted, Mount Vernon Lodge med udsigt over smaa laguner
og
groenne bakker. Fik lov til at ride en pragtfuld fuldblod mod at
arbejde
lidt for dem nu og da.
Moedte en irsk amerikansk fyr, Kevin, som oprindelig havde taenkt
sig at
cykle NZ rundt, men i 2,5 uger befandt cyklen sig primaert i
baggagerummet i
min bil. Rige amerikanere er rare at rejse med, fordi de betaler
benzin og
middag!! :-) Og saa var det faktisk rart at rejse med nogen et
stykke tid!!
Tog videre ned sydpaa til Dunedin og sydkysten, the Catlins. Der var
tudsekoldt, men underskoent - fyldt med blussende vandfald,
soeloever,
pengviner, kaempe albatrosser, snehvide strande og masser af regn!
Efter en lille uges tid med regn, klarede vejret op og vi har haft
det mest
fantastiske efteraarsvejr i 3 uger...shorts, solbriller og smaa
toppe om
dagen, men ulden hue og fleece om aftenen (isaer i bjergene). Har
brugt
masser af tid i bjergene, hvor man hurtigst bliver afhaengig af den
altoverdoevende stilhed, udsigten over uendelige bjergtoppe, "glaciers"
og
spejlblanke soeer (har allerede taget 12 ruller film!!). Jeg har
flere gange
overnattet i smaa bjeghytter, som man kun kan komme til enten til
fod eller
helikopter. Det er efterhaanden blevet meget normalt at gaa op til
10 timer
om dagen...op og ned, ned og op, op, op og op! Men det er i den grad
hele
slidet vaerd, naar man endelig naar toppen!!
Paa min foedselsdag (taaaaaak for alle hilsnerne!!!) besluttede jeg
mig at
goere noget, jeg aldrig havde proevet foer...et tandem
faldskaermsudspring!
Noget af det mest surrealistiske og smukkeste oplevelse, jeg laenge
har
haft. Blev presset ind i et miniature fly med 2 andre "first
timers", vores
instruktoerer og to fotografer (har det hele paa video, saa bare
vent!). Min
stoerste frygt var at besvime paa vej ud af flyet, men det lykkedes
mig
heldigvis at kontrollere panikken...ikke mindst pga en meeeget soed
instruktoer, der kiggede mig dybt i oejnene og sagde jeg ikke skulle
vaere
bange...det var hans 13. spring den dag (ikke vaere bange, godt man
ikke er
overtroisk!!) Bad til at han ikke var ved at blive traet og
ukoncentreret
efter en lang dags arbejde! Havde hele morgenen foer springet hoert
de mest
forfaerdelige historier om braekkede ben og ankler, saa jeg var nok
mest
nervoes for selve landingen. Anyway, heeeeeldigvis var jeg nr. 2 til
at
springe, men da jeg saa min sidemand sidde med benene ud over flyet
og kunne
foele den kraftige vind fra 4000 m. hoejde, strittede hele kroppen
imod.
Igen reddede min instruktoer mig ved ikke at give mig tid til at
taenke og
vupti, vi var ude af flyet...Mundet stod aaben og tiden stod
stille...FRITFALD I 45 SEK. ER FOR VILDT!!! Kunne se ud over en
kaempe
bjergkaede ved Queestown, The Remarkables og hele vejen til Milford
Sound..WOW! Var helt oppe at koere bagefter, og sluttede aftenen med
to gode
venner, sushi og Guinness!!
Efter det tog jeg videre til PARADIS paa denne jord, Glenorchy nord
for
Queentown. Passerede foerste gang byen en tidlig morgen, da duggen
stadig
laa tungt paa markerne, og alt kvaeg stadig halvsov med hovedet
haengende
doesigt mod jorden. Det var kaerlighed ved foerste blik! Et rigtigt
hestested, the Last Frontier med bjerge paa begge sider af en
uendelig dal
fyldt med smaa og store floder...taenk tilbage til de foerste film
med John
Wayne, og "you get the picture!" Det er her hestescenerne
til Lord of The
Rings (primaert 2 & 3) blev filmet og jeg har vaeret saa heldig,
at faa lov
til at ride paa flere af "stjernerne" fra filmen!! (he, he...)
Der skete
nemlig det helt utroligt fantastiske ubegribelige, at jeg, lille
mig, fik
tilbudt "a chance of a life-time!" Blev ringet op ved 9.00
tiden om aftenen
og spurgt om jeg havde lyst til at "come mustering", som
det hedder, den
foelgende dag. Med andre ord, om jeg havde lyst til at lege cowgirl
oppe i
bjergene ved at "samle" ca. 600 koeer og kalve sammen med
de 6 sidste
nulevende cowboys. Aaaargh! Det var for vildt! Blev floejet derop
kl. 6.00
naeste morgen i den mindste helicopter, jeg nogensinde har set, en
saddel
paa skoedet, rygsaek paa ryggen og 6 baller hoe haengende under os.
En tur
andre glaedeligt havde betalt flere tusinder for...og alt dette fik
jeg blot
foraeret! Blev sat af midt paa praerien og moedt af 3 totalt
fremmede maend
med cowboyhatte, lassoer og store hatte! Var lidt nervoes for hvad
praecist
de forventede af mig, da jeg havde hoert at den sidste danske pige,
de havde
haft med paa turen var tidligere stripper...hmmmmm! Anyway, fik
chefens
store pragtfulde fuldblods skimmel, DJ mens han selv gik i gang med
at
tilride sine boerns pony!! Ok, lidt heldig var jeg altsaa! Efter 5
min.
check om jeg nu ogsaa kunne ride, fik jeg lov til at goere, hvad der
passede
mig. Det eneste jeg kunne hoere den foerste halve time var lyden af
den
prustende hest under mig, gallopperende over frostklare gyldne
marker, mens
solen langsomt blev kraftigere og kraftigere, indtil jeg vaagnede af
den
overdoevende larm af 400 koeer, 30 hunde og hujende maend paa hver
deres
hest. Fantastisk...var ikke helt beredt paa at raabe saa meget, sa
den
foerste dags tid noejedes jeg med at hviske lidt til kooerne om de
ikke nok
gad at flytte sig lidt...til dem, der saa soedest ud, fristedes jeg
endda
til at sige..."run while you can", velvidende at alle
kalvene ville blive
slagtet, saa snart vi fik dem tilbage til The Station. Ikke saa
heldigt for
en skabsvegatar, men nok meget sundt i sidste ende!
Efter 12 timer i sadlen og en masse stoev, stoppede vi ved en gammel
hytte
fra 1800 tallet med kalveskind som tag og fire madrasser til 7
mennesker.
Maden (et stort stykke faar) blev sat over ilden, mens vi delte 2
flasker
whiskey under et hvidt taeppe af stjerner. Red med dem i 4 dage -
ridning
vil aldrig mere blive det samme...oplevede for foerste gang, hvordan
hesten
gjorde praecist, hvad jeg taenkte...som om hesten var en udvidet del
af min
krop! Tror jeg har fundet mit sande kald! Saa nu mangler jeg bare
400 koeer,
en stock-horse og 5-6 gode hunde!!!
Har faaet tilbudt flere "heste-jobs" hernede, de mener
alle, at jeg ville
vaere "perfekt" til jobbet, saa mulighederne er mange! Er
nu paa vej til
endestationen paa sydoeen, tilbage til Akaroa, hvor jeg mod kost og
logi
passer alle hestene en uges tid, mens bestyreren er paa ferie. :-)
Aaaah..."just another day at the office".
Ok, det var vidst den kortere version af, hvad der er sket, men jeg
skal nok
forsoege, at holde jer lidt mere opdateret fra nu af...(hmmmm...).
Regner
med at tage til nordoeen omkring den 9. maj og tilbringe et par uger
der,
inden jeg tager til sol og sommer paa Fijiiiii!
Jeg forsoeger at sende nogle billeder i en ny mail...
Ciao for now! (Savner jer alle heeelt vildt, saa vi ses i juni,
medmindre I
har tid til at moedes paa FIJI??!)
Kaempe knuzer xxx
Mia
PS: Til alle mine dejlige single drengevenner, saa er NZ stedet at
besoege.
Det stroemmer med enlige asiatiske, israelske og europaeiske
kvinder, der er
klar til at foelges med nogen :-)
|
